|
Med afsæt i den traditionelle porcelænsfigur bryder Maria Rubinke med det ligeså traditionelle æstetiske udtryk, der klæber til den folkekære pyntegenstand. Maria Rubinke genfortolker hele det borgerlige ideal, der er knyttet til porcelænsfigureren, der i Marias verden er brik i en brutal verden, hvor forbrug, vold og aggressioner står på dagsordenen.
Som en reaktion på den moderne menneskeliggørelse af kæledyr klæder hun chihuahua-hunde ud i babykostumer og udstyrer dem med accesories.
Hun afromantiserer jagt-sporten og stiller spørgsmålstegn ved jægerens selvbestaltede ret til at gøre sig til herre over dyrets liv for sportens skyld. Skudhuller, blod, patroner og våben blandes med guldornamenter og understreger Maria Rubinkes ønske om at konfrontere de sociale normer, der trods deres diskutable karakter, er alment accepterede og selvskrevne i samfundet.
Med afsæt et traditionelt æstetisk udtryk rykker Marias skulpturer ved grænserne for porcelænets oprindelige intention om at producere pæne og ufarlige objekter, der kan overføres til mange andre aspekter af den moderne kultur i dag.
|
|