PER MORTEN ABRAHAMSEN
 
Per Morten Abrahamsen slog igennem med sine portrætter af kendte personligheder for månedsmagasinet magasinet Press. Siden har han sat sit personlige præg på det danske og internationale kunstfotografi og er kendt for sin eksperimenterende og kompromisløse tilgang til mediet.  Per Morten Abrahamsens værker er ofte konfronterende og ligger på grænsen til det kitschede og absurde, når han spiller reklamens glatte udtryk op ad en velkendt snapshotæstetik, der ved første øjekast virker familiær og personlig.  

Værkerne trækker ofte på fotografiets talrige genrer og rummer samtidig en underfundig humor, som i Per Morten Abrahamsen soloudstilling fra 2011, der var inspireret af rejsefotografiet og filmen og litteraturens billedsprog.  Udstillingen tager udgangspunkt i familiealbummets snapshot, der samtidig brydes af iscenesatte situationer, hvor en abemaske bliver en integreret del af familiens rejse og samtidig er sat uden for som et stort måbende spørgsmålstegn. Per Morten Abrahamsens værker virker som en afbrydelse i vores traditionelle læsning af fotografiet og kaster stor kunstnerisk fornyelse fra sig.

 


CV       Udvalgte værker       Tilgængelige værker